saabye.jpg (17282 bytes)

En gentleman er død
Af Mogens Espersen

Den store lystfisker med streg under lyst har nået enden af sin bagline, men bogen og hans tusinder af tegninger, akvareller og malerier vil leve

 

  Først studser man. Så forstår man det så godt. Naturligvis:

  Jeg har mødt svenske lystfiskere, som havde lært lange passager af Svends Saabyes bog "Lystfiskerliv" udenad. Ved passende lejligheder reciterede de på dansk – eller noget, de mente, måtte være dansk. Det vidner om, hvor stor betydning den bog fik i nordisk lystfiskeri.

  Den er oversat både til svensk og norsk, men "Lystfiskerliv" er en af de klassikere, man har lyst til at læse på originalsproget. Ligesom svenskernes Lidmann.

  Svend Saabye har nået enden af sin bagline; han blev 91 år.

  Allerede for mange år siden blev Saabye en af de store gamle mænd ikke alene i dansk, men i nordisk lystfiskeri. Det var fluen, der stod hans hjerte nærmest som fisker, men han begyndte selvfølgelig som de fleste med medestangen i barndomslandets vandhuller, som for ham var de gamle, næsten overgroede voldgrave omkring barndomsbyen Nyborg på Fyn.

  Abstrakt maler

  Svend Saabye var generationen efter de malere, som i Danmark huskes som de gamle fynboer, men han var ikke mindre fynsk end dem. Der var to sider af kunstneren Svend Saabye, på den ene side tegneren og maleren, som med yndefulde streger og akvareller har henrykket tusinder af lystfiskere, på den anden den abstrakte maler. Jeg tror, han i hvert fald i perioder selv satte størst pris på den sidste. Det var ikke uforenelige standpunkter, fordi udgangspunktet for det hele var naturen. Han var, naturligvis, øjemenneske, der oplevede og huskede.

  Hans omsorg for naturen, hans stædige kamp mod forurening, har sat sig varige spor, ikke bare i Odense Å, som blev den indfødte fynbos hjemmevand. Hans bog "Lystfiskerliv", der kom første gang i begyndelsen af 1960’erne, bliver stående som en af de store bøger i nordisk lystfiskerlitteratur. Bogen, der virker så gennemtænkt, blev til på en sommerferiebiltur i Sydfrankrig på få måneder.

  Da han havde skrevet, tegnet og udgivet den, syntes han ikke, at han havde meget mere at fortælle. Det kan givetvis også være skræmmende for en forfatter at have skrevet en bog, som fra første færd bliver beskrevet som en klassiker.

  Mellem linierne

  Han følte ikke, at ord var hans, malerens og tegnerens domæne; han troede ikke, at han var skribent. Pegefingre brød han sig ikke om. Slet ikke sine egne, men før "Lystfiskerliv" samlede han "Om fluefiskeri", der var den første instruktion på dansk til fluefiskeriet.

  Det er en instruktionsbog, samlet og gennemskrevet af bl.a. de artikler, han havde skrevet om insekter og fluer i tidsskriftet "Jæger og Fisker". Desværre levede det tidsskrift, som var en fornyelse, for få år, men den var en alvorlig konkurrent til Danmarks Sportsfiskerforbunds periodisk meget søvnige tidsskrift "Sportsfiskeren". Det var vel årsagen til, at han først meget sent, for 10 år, siden fik Sportsfiskerforbundets højeste udmærkelse efter et langt livs aktive kamp for vandløbs og søers velbefindende.

  For de læsere, som læste gundigt, var der ingen tvivl om, at Saabye også var skribent. Han kunne nemlig den kunst at skrive mellem linierne, og dér stod, at lystfiskerglæder er oplevelser, som hverken skal måles eller vejes.

  Ud over de dejlige tegninger, som også FiNs læsere kan glæde sig over i nogen af de faste rubrikker ("Nyt fra…"), tegnede han altid – Odense Å-premieren kunne for eksempel i en menneskealder fremvise en ny Saabys-tegning hvert år.

  Han troede på FiN, men tidsskriftet opstod for sent til, at han for alvor kunne præge det. Desuden var han optaget af et par større udsmykningsopgaver, bl.a. i København (Rigshospitalet), hovedstaden som Saabye ellers følte sig udelukket fra, fordi kliker, slet ikke de rigtige, aldrig blev ham.

  Hans sidste år var grumme; først konens sygdom, så sin egen affældighed. Han kunne hverken fiske, binde fluer, tegne eller male mere. Det var alt de, han elskede.

  Svend Saabye var gentleman’en i nordisk lystfiskeri, og han har mere end mange andre præget det ord, som hverken findes på norsk eller svensk, nemlig lystfiskeri med streg under LYST.


 

(c) Copyright 2004 Flugfiske i Norden